arne boelt. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Arne Boelt tordner over ambulancepraksis: - Det er noget svineri

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Region Nordjylland har igangsat en undersøgelse, så man kan komme til bunds i sagen.

Tidligere onsdag afslørede TV 2, at ambulancereddere har været nødt til at dække over manglende ambulancer på tværs af Region Nordjylland.

Blandt andet i Løkken, hvor TV 2 henover en weekend overvågede en garage, hvor Region Nordjylland skal have en ambulance stående klar mellem klokken 8 og 20.

Der var dog ingen ambulance at se.

Arne Boelt (S), tidligere borgmester i Hjørring Kommune og nu medlem af Region Nordjylland, var længe inden afsløringerne blev offentliggjort, klar over problemet. Men da han fik det at vide, var det et stort chok.

- Jeg har undersøgt om det var rigtigt, for det troede jeg simpelthen ikke, det var. Jeg har bedt nogle af dem, der har henvendt sig til mig, om at dokumentere det. De har sorte bøger, hvor der står, hvornår bilerne mangler. Og det er mange gange.

Ifølge Arne Boelt går det ud over både borgere og ambulancereddere. For mens borgerne kan gå rundt og føle, at de mangler ambulancer, så kan ambulanceredderne, som bor i lokalområdet, få skæld ud for de manglende ambulancer - uden at de kan gøre noget ved det.

Og at ambulanceredderne bliver nødt til at dække over, at ambulancerne ikke er til stede i blandt andet Løkken, får Arne Boelt i det røde felt.

- Det er tæt på bedrageri over for de mennesker, der tror, der er noget andet, og især over for de mennesker, der skal ud og køre i de yderste led. Det er noget svineri, og det skal vi have stoppet.

Formand for Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), forstår på nuværende tidspunkt ikke, hvordan problemet er opstået.

Nedbryder redderne

Arne Boelt er selv tidligere ambulanceredder og har selv siddet og besvaret opkald hos vagtcentralen.

Han tror derfor ikke, at det er redderne selv, der har taget beslutningen om at registrere ambulancernes tilstedeværelse, uden at det er en realitet.

- Der er ingen mennesker, som ville gøre det her, uden at de har fået besked på det. Det kan jeg garantere dig for, lyder det fra Arne Boelt.

Ifølge Arne Boelt kan det gå ud over den enkelte ambulanceredders retsfølelse, som i sidste ende kan resultere i et dårligt arbejdsmiljø.

- Man får nogle medarbejdere, som siger 'vi er her fra klokken dét til dét, og så er vi ellers ligeglade'. Dem, som de ikke er ligeglade, er patienterne. Dem passer de godt. Men de hader deres arbejdsgivere helt oppe i toppen, siger han.

Region Nordjylland står for 60 procent af ambulancekørslen gennem den Præhospitale Virksomhed, mens den private virksomhed Premed står for den resterende del af kørslen.

Hele situationen går udover alle ambulancereddere, men ifølge Arne Boelt kan det ramme de private ambulancekørere hårdest - blandt andet på grund af konkurrence med andre selskaber på området.

- De synes jo, at de skal være lige så dygtige, som man er i et stort selskab som Regionen. Her bliver de frataget muligheden, fordi den nedetid, de skal betale bod af, og så kører et andet sted, det nedbryder redderne.

Undersøgelse sat i gang

Arne Boelt har fuld forståelse for, at ressourcerne ikke altid er til stede de korrekte steder, og at der skal flyttes rundt på dem - et såkaldt flydende beredskab.

Det bliver dog et problem, når det altid er samme sted, der mangler, og at man dækker over manglerne. Derfor kan man risikere, at det bliver endnu sværere at drive et flydende beredskab.

- Nogle af de her ambulancereddere kan godt finde på at gøre mere, end de egentlig skal. De ville gerne tage en ekstra vagt. Det har man fuldstændig smadret, for hvem vil tage en ekstra vagt på den givne station, når man er sikker på, at man skal et andet sted hen?

Det er ifølge Arne Boelt det nye regionsråd, der har ansvar for at løse problemet, så det ikke sker igen. Et regionsråd, som Arne Boelt selv er nyt medlem af. Han taler på nuværende tidspunkt dog ikke om fyringer.

- Vi skal have en samtale mellem regionsrådet og dem, som vi har kontrakt med, for det her er ikke i orden. Så tror jeg på, at vi kan få rettet op på det.

Ifølge regionsrådsformand Mads Duedahl, er der igangsat en undersøgelse, så man kan komme praksisen til livs.

- Der er kommet nogle meget alvorlige anklager, og dem tager vi selvfølgelig meget seriøst. Så det skal vi prøve at finde ud af, og jeg kan ikke svare på, hvad der skulle være af motiv for det. Derfor bliver vi jo nødt til at finde ud af, hvem det er, der har givet den ordre, og hvor det kommer fra.


AI til egen retssag. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Ronnie forsøgte at føre sag med AI som advokat, men blev afvist

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kan man føre en sag ved retten ved hjælp af kunstig intelligens? Det prøvede en mand fra Frederikshavn i dag ved Retten i Hjørring.

I 15 år har Ronnie Hofs ventet på 2. februar 2026.

Dagen hvor hans årelange skattesag skulle for retten.

-Jeg håber virkelig der kommer et punktum nu, sagde Ronnie Hofs, som er ejendomshandler fra Frederikshavn inden retssagen mandag.

Selvstændig eller ej?

Sagen handler om hvorvidt Ronnie Hofs handel med ejendomme gør, at han skal betragtes som selvstændig næringsdrivende eller ej.

Ronnie Hofs mener selv, at han er selvstændig, men skattevæsenet siger handlerne skal betragtes som investeringer, og dermed beskattes anderledes.

AI som advokat

Men Ronnie Hofs har valgt en noget utraditionel måde at føre sin sag på. Han har sparet pengene på en advokat og i stedet valgt at føre sin sag selv - ved hjælp fra AI.

-Det har givet en fantastisk masse struktur til fremlæggelsen. Der er jo en bestemt procedure, man skal følge her, og det kommer meget klart og fast i AI, siger Ronnie Hofs.

AI til egen retssag. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord
Retssagen varede kun 45 minutter, før Ronnie Hofs blev bedt om at skaffe sig en advokat. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Men det var dagens dommer langt fra enig i. Hun fandt at de påstande, som Ronnie Hofs fremførte, ikke var klare nok, så retten var i tvivl om hvad den skulle tage stilling til.

Derudover mente dommeren også, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for de påstande Ronnie Hof havde med i retten.

Skal skaffe sig - levende - advokat

Så efter 45 minutter blev retten hævet, og Ronnie Hof bedt om at skaffe sig en advokat.

- Retten var ikke tilfreds med at der til hvert punkt ikke var et bilag. Helt konkret vil de gerne have et bilag, hver gang man siger en sætning. Det er åbenbart den måde, advokaterne gør det på. Den måde gjorde jeg det ikke på i dag, slutter Ronnie Hofs.

Ronnie Hofs vil nu skaffe sig en advokat, og prøve at få sagen genoptaget.


Jan Larsen . Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Nordjysk stolthed efter EM-guld: Aalborg satte tydelige aftryk

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stolt Aalborg Håndbold-direktør ser tilbage på en EM-slutrunde, hvor flere Aalborg Håndbold-spillere har spillet en nøglerolle for sine hold.

Der er blevet stille i Jyske Bank Boxen i Herning. EM er slut og Danmark sikrede sig guldet.

I Gigantium i Aalborg har der under hele slutrunden været relativt stille, for hele 11 af holdets spillere var udtaget til deres respektive landshold.

Og det har glædet direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen.

- Det har været fantastisk. Jeg har da siddet rigtig meget foran skærmen og har også været i boksen et par gange, siger han til TV2 Nord, men glæder sig mest over, at det var Danmark, som tog guldet.

Danmark vandt EM-guld, og flere spillere fra Aalborg Håndbold satte tydelige aftryk – noget, der ikke gik ubemærket hen hos Jan Larsen.

– Det gør mig da stolt. Jeg er fuldstændig enig i, at flere af vores spillere spillede afgørende roller. Især i semifinalen og finalen havde de stor indflydelse på, at Danmark endte med at vinde, siger han.

Et comeback, de færreste troede på

Særligt én historie fylder hos Aalborg-direktøren: Thomas Arnoldsens vej tilbage fra skade.

Thomas Arnoldsen pådrog sig et brud på skinnebenet 19. november sidste år og var i kamp med tiden for at kunne blive en del af EM-truppen.

Da EM-truppen oprindeligt blev udtaget, lignede det ikke et realistisk scenarie, at Aalborg-spilleren skulle komme i kamp.

– Ingen af os troede, han kunne nå at blive klar på grund af meldingerne, da han fik skaden. Men hen ad vejen i genoptræningen begyndte vi at se en mulighed, fortæller Jan Larsen.

Arnoldsen blev udtaget til bruttotruppen, og i tæt dialog mellem klub, landstræner Nikolaj Jacobsen og spilleren selv blev der lagt en plan i håbet om at et europamesterskab for Thomas Arnoldsen kunne blive en realitet.

Det siger noget om niveauet i Aalborg Håndbold

Jan Larsen, direktør, Aalborg Håndbold

Flere gange i løbet af slutrunden var Jan Larsen derfor i kontakt med Nikolaj Jacobsen.

– Hvis alt gik godt, kunne han måske støde til sidst i turneringen. Da træningskampen mod Vendsyssel lykkedes, kunne vi sige: Nu er han klar, siger Jan Larsen.

Og planen holdt. Thomas Arnoldsen trådte ind i den danske trup lige inden den sidste kamp i mellemrunden mod Norge.

– Det ved jeg, Thomas er glad for, Nikolaj Jacobsen er glad for, jeg er glad for – og hele Danmark er glad for.

Kuldegysninger i boksen

TV2’s håndboldeksperter har peget på, at Aalborg-spillere spillede nøgleroller for deres hold i løbet af hele turneringen, men i særdeleshed i slutningen af turneringen, og det er Jan Larsen ikke uenig i.

Blandt andet kaldte han Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer for 'de skjulte helte' for Danmark.

– Simon (Hald, red.) var fremragende i semifinalen og gennem hele turneringen, og Hoxer og Thomas (Arnoldsen, red.) havde især i slutningen kæmpe indflydelse på guldet. Samtidig har vi spillere på de andre hold, som Juri Knorr fra Tyskland, der er en verdensklassespiller. Det siger noget om niveauet i Aalborg Håndbold, påpeger direktøren.

Selv havde han taget plads i Jyske Bank Boxen i Herning, da tre af hans spillere mødtes, mens to fra hans stab sad på bænken.

Simon Hald måtte efter et slag til hovedet i semifinalen mod Island en tur på sygehuset, hvor det viste sig, at han havde ujævn hjerterytme og ikke blev i stand til at spille i finalen mod Tyskland.

Alligevel bød finalen på store følelser for den nordjyske direktør.

– Da Thomas hamrede den op i krydset, og da Hoxer scorede til sidst, der kunne jeg godt mærke kuldegysningerne. Kulissen og stemningen i boksen – det var en håndboldoplevelse af de helt store. Det kan man godt blive lidt rørt over.

Fyldt hal og et stort forår i vente

Nu vender fokus hjemad. Snart er hallen i Gigantium i Aalborg ikke tom længere.

Lørdag starter Herreligaen op igen, og allerede om 14 dage er der Final4-weekend, hvor Aalborg Håndbold har muligheden for at forsvare sin titel som Danske Mestre.

– Og så vil vi naturligvis gerne til Köln og se, om vi kan få trofæet med hjem, siger Jan Larsen om finaleweekenden i Champions League til juni.

Interessen fejler i hvert fald ikke noget.

– Der har været gang i butikken i dag, og der bliver fuldt hus til de næste mange kampe, det kan jeg godt afsløre.


020226 nye-kvindelige-vaernepligtige robe 7ecb. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Første kvindelige værnepligtige: Julie og Salina er klar til kamp

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Julie Pedersen vil være soldat

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hidtil er det kun mænd, der har haft værnepligt, mens kvinder har haft værneret, men nu er det lige for alle.

2. februar startede knap 230 nye soldater ved Trænregimentet i Aalborg. Mere end 50 af dem er kvinder.

Det nye ved holdet af soldater er, at både mænd og kvinder er værnepligtige. Hidtil har kun mændene haft pligt til at tjene deres land, mens kvinderne har haft såkaldt 'værne-ret'.

Rasmus Broberg - Trænregimentet. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Oberstløjtnant Rasmus Broberg mener, at værnepligt for kvinder styrker Forsvaret Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

- I praksis betyder det jo, at kvinderne ikke som tidligere kan gå på kommandokontoret og sige op, når tjenesten blev rigtig kold eller våd. Det, tror jeg faktisk, er godt, for det er min erfaring, at mange af de kvinder som sagde op midt i deres uddannelse efterfølgende fortrød, fordi de fandt ud af, at de sagtens kunne klare det, lyder det fra Rasmus Broberg, der er chef for de nye soldater.

Salina Jansen og Julie Pedersen er to af de nye kvindelige soldater, som mødte ind til aftjening af værnepligt. De har ingen planer om at give op midtvejs.

020226 nye-kvindelige-vaernepligtige robe 1bc9. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Salina Jansen i gang med måltagning til uniformsjakken Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

- Jeg har arbejdet i halvandet år og trængte til nye udfordringer og så kan jeg godt lide at presse mig selv, forklarer Salina Jansen, der kommer fra Vejle og bakkes op af Julie Pedersen fra Vester Hassing:

- Jeg kan godt lide at være meget aktiv og presse mig selv, så jeg tænker det her kan være med til at give mig nogle nye grænser.

Begge kvinder har meldt sig frivilligt til deres værnepligt og begge skal aftjene fire måneder i Hærens Basisuddannelse. Udover at blive udfordret på det fysiske, forventer de også at opleve det særlige sammenhold, som mange siger kendetegner livet som soldat:

020226 nye-kvindelige-vaernepligtige robe 5fea. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Første dag af værnepligten går blandt andet med udlevering af udstyr Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

- Jeg har store forventninger til det her. Ikke mindst til det sociale, forklarer Saline Jansen. Hendes nye chef er sikker på, at de kvindelige værnepligtige kommer til at sætte pris på deres værnepligt.

- 100 procent. Min erfaring er, at diversiteten og mangfoldigheden blandt de værnepligtige er en stor fordel for uddannelsen og vi har brug for alle, når Forsvarets kampkraft skal genopbygges, og så skal man ikke tage fejl af, at kvinder er superdygtige soldater, ligesom drengene er det, slutter Rasmus Broberg.

Hvad er værnepligt? TV2 Nord forklarer.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.